|
Besøgsgård for alle typer af grupper. Vi kan
tilrettelægge besøget, så det passer til netop din gruppe. Uanset om det
er børnehavebørn eller studiegrupper fra ind- eller udland som evt.
ønsker en grundig indføring i gårdens drift, økologi, afsætning,
naturpleje, naturforståelse eller lign.
Et gårdbesøg varer min. 2 timer og koster for
en gruppe på 20 personer fra 1.000 kr.(incl. moms). Efter aftale kan der
også bestilles kaffe med brød.
Små børn helt ned til 2-5 års alderen har
meget stort udbytte af at fornemme hvor maden kommer fra, da gården har
en meget alsidig produktion der omfatter alt lige fra malkning til æg,
grøntsager, korn, drivhusafgrøder mm Børnene kommer med rundt og
oplever de forskellige dyr og deres levevis. Undervejs kan vi prøvehøste
afgrøder som gulerødder og smage på tomater eller event. slagte en høne.
Samtidig vil børnene få rig lejlighed til at møde de vilde fugle,
insekter, blomster og træer mv. Hvis det har interesse kan der for
ekstra betaling arrangeres mad af egne produkter i et nyt og smukt
udendørs ildhus (sommer).
Der
kan være mulighed for at indgå i årstidens arbejde med f.eks. sætning
af løg, lugning, høst af kartofler mm. Der er også mulighed for at
være med til at se koen blive malket eller fodre hønsene, grisene
eller kalvene.
Ring og aftal nærmere med
Allan på 47334420 eller mail din ønsker på hegnstrup@hotmail.com
Se folder |
|
 |
|