|
Frø, udsæd og udplantningsmateriale
I dag er det en
naturlig del af det økologiske jordbrug at bruge økologisk
fremstillede frø mm.. Da der efterhånden er kommet økologiske frø i de
fleste sorter er det også blevet et fornuftigt statskrav. Men sådan
har det imidlertid ikke altid været. I mange år i starten af det
økologiske jordbrug blev der anvendt traditionelle frø også ofte
bejdsede med giftstoffer!
|
 |
På Hegnstrup tog vi
meget tidlig konsekvensen af denne omstændighed og startede med at
fremdyrke egne økologiske frø til udsåning af mange sorter for at opnå
naturlig sundhed og tilpasning. Det er blevet en tradition, som er
vedligeholdt og udbygget gennem årerne, således, at omkring 80 % af
vores korn, grøntsags- og blomsterfrø er af egen avl.
Det svarer til ca. 80
forskellige hjemmeavlede sorter.
Adskillige af disse
har været vedligeholdt i op til 30 år på stedet. De øvrige frø kan
heldigvis købes i meget fin kvalitet fra andre økologiske og
biodynamiske avlere.
|
Når det gælder
udplantningsmateriale af fx. kartofler, kål, selleri, porre, majs,
squash, krydderurter, blomster osv. mm. bliver de alle tiltrukket fra
frø eller stammateriale her på stedet.
På frømarkedet er der
nu til dags fremavlet meget manipulerede såkaldte F:1 sorter, der
giver stor ensartethed og tilsyneladende flotte afgrøder. Der går dog
meget af glansen af disse, mener vi her på Hegnstrup, når man ser
gennem facaden og erfarer at frøene er kunstigt frembragte bl.a. med
cellemanipulation, der minder om gen-manipulation. Disse sorter er det
heller ikke muligt selv at tage frø af, da de enten er golde eller
spalter ud i umuligt brugbare og ringe variationer. Frøfirmaerne har
hermed yderligere opnået monopol på deres sorter og tvinger herved
bønder og gartnere til at komme tilbage år efter år for at købe
lige præcist deres sorter med de ønskede kvaliteter. |
 |
|