|
Vi har bevidst valgt at holde små grupper af flere dyrearter, fordi vi
mener det giver flere fordele. Et blandet dyrehold supplerer hinanden og
bedriften som helhed og parasitterne elimineres næsten fuldstændigt. Det
betyder f.eks., at vi ikke behøver at behandle vores dyr mod indvoldsorm
med diverse medicin. Ansvarligheden for dyrene vokser - du lærer lærer
det enkelte dyr at kende og kan tage hensyn til deres individuelle behov
og personlighed. Det er tilfredsstillende selv at producere alt
foderet til alle vores dyr og vide, at de får noget godt at spise. Vi
presser ikke vores dyr til høje ydelser; det giver selvsundhed, når
effektiviteten slækkes. Endelig sælges produkterne lokalt, så
kunderne har også mulighed for at få et vist kendskab til dyrene.
Vores dyrehold står på mange måder i kontrast til det øvrige
traditionelle danske landbrug. Her har kravet om effektivitet og
økonomisk afkast tvunget landbruget til store dyrehold oftest kun af ens
slags. Skønt dyreetiske regler og pladskrav kan det umuligt lade sig gøre
at tilgodese dyrenes naturlige krav med hensyn til flokstørrelse, fri
bevægelse, fødesøgning og sexuel adfærd, hvis man f.eks. holder 10.000
kyllinger eller ligeså mange svin. De store flokke bliver samtidig meget
ømtålige for angreb af parasitter og sygdomme f.eks. salmonella,
indvoldsorm eller endnu værre mund og klovsyge eller new castledisease
hos fjerkræ. Sådanne infektioner kan betyde økonomisk ruin for
landmanden. Det er oftest også umuligt at dyrke og fremstille alt dyrenes
foder, som der stilles meget store krav til for at holde effektiviteten
oppe. En slagtekylling skal i dag kunne færdig fedes på kun 32 dage eller
en høne skal kunne klare ca 350 æg i sit korte ca. 13 måneders
produktionsliv. Ny genforskning varsler uhygelige perspektiver for de
fremtidige dyrehold. Et andet velkendt fænomen er også dyrenes enorme
mængder koncentrerede gødning (gyllestank), som jo skal ud på markerne
igen efter kortere eller længere tids opbevaring - til fare for
grundvandet og med ammoniak afdampning giver næringsberiget nedbør til
stor skade for vores naturs plante- og dyreliv. Endelig betyder de store
dyrehold et enormt energiforbrug til transport af foder, slagtedyr,
klimaanlæg, sygdomsbehandling, export af slagteprodukter til fjerne
markeder f.eks. Japan og Amerika.
|
